Ledige danskere får jobs syd for grænsen

Jobcentret i Aabenraa skaffer ledige arbejde i Tyskland.

En indsats fornyligt i samarbejde med jobcentrene i Tønder og Haderslev skaffede 52 job i Tyskland.

Indsatsen var rettet mod det danske mindretals institutioner og enkelte private virksomheder.

- Det er et område, vi agter at arbejde mere målrettet med. Vi har for eksempel fået øje på fagområde, hvor der er muligheder, nemlig for social- og sundhedsassistenter, siger Nikolaj Stage Jensen, der er afdelingsleder for Job og virksomhed ved Jobcenter Aabenraa.