Lego er kåret som den virksomhed, der har Danmarks bedste image

Lego har Danmarks bedste image - direktør advarer om, at koncernen ikke må blive selvfed.

Det er Berlingskes Nyhedsmagasin, der har kåret Lego til at være den virksomhed i Danmark, som har det bedste image.

Direktør i Lego, Jørgen Vig Knudstorp, er glad for kåringen, men siger:
- Lego har været begunstiget. Sådan vil det ikke blive ved med at være. Lego-koncernen vil også ramle ind i fiaskoer, og det skal vi være forberedt på, siger han til avisen.

Jørgen Vig Knudstorp forsøger at advare om, at når det går godt, er der en risiko for at selvfedmen vokser.

- Der har Lego været før. Og det er det rene gift, hvis man ønsker at have en skarp og forandringsparat virksomhed, fortæller adm. direktør i kommunikationsbureauet Mannov, Steffen Lüders.

Den årlige imageanalyse viser i øvrigt, at flere andre virksomheder har forbedret deres image.

Blandt dem er A.P. Møller - Mærsk, der har Danmarks tredjebedste image, overgået af Novo Nordisk.

DSB indtager den absolutte bundplacering.