TV der bevæger dig

Lego-familien deler aktierne med næste generation

Lego-familien har taget et stort skridt mere i det glidende generationsskifte, som Kjeld Kirk Kristiansen, tredje generation i familien, er i gang med.

I al stilfærdighed har Kjeld Kirk Kristiansen (66 år) delt aktierne i familiens pengetank Kirkbi ud i fire stort set lige store dele og givet en til sig selv og hver af de tre børn, Thomas Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kiær Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Det er ikke muligt at få en begrundelse fra Kjeld Kirk Kristiansen selv, men den adm. direktør i Kirkbi, Søren Thorup Sørensen, nedtoner overfor Morgenavisen Jyllands-Posten betydningen af beslutningen.

- Der er ikke noget afgørende nyt i ændringen af ejerandele. Det skal betragtes som et led i det glidende generationsskifte i familien, siger han.

Det er ikke desto mindre betragtelige værdier, der bliver flyttet rundt.

Aktiverne i Kirkbi er opgjort til i alt 48 milliarder kroner, som altså nu er delt i fire næsten lige store portioner med omkring 12 milliarder kroner hver, hvor de tre børn før havde i omegnen af syv milliarder kroner hver.

- Se hele Jyllands-Postens artikel om Lego-arven her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden