TV der bevæger dig

Lego fyrer 90 i Billund

Lego i Billund fyrer 90 medarbejdere. Det sker efter virksomheden har valgt at samle sine HR- og finansservice-aktiviteter i udlandet.

Lego vil samle alle koncernens HR- og finansservice-aktiviteter i tre kontorer placeret i Kladno i Tjekkiet, Monterrey i Mexico og Singapore. Det betyder, at 90 medarbejdere i Billund mister deres job.

De 90 arbejdspladser skal placeres i de tre kontorer med ikrafttræden fra begyndelsen af 2017.

Legos kommunikationsdirektør, Charlotte Simonsen, oplyser til TV SYD, at Lego er blevet så stor, at det ikke længere er hensigtsmæssigt med HR- og finansansatte spredt over 20 steder i hele verden. Lego vil derfor samle kompetencerne.

Ialt er 190 LEGO medarbejdere verden over blevet informeret om, at deres nuværende job flyttes til andre lokaliteter over de kommende to år.

I overgangsfasen vil Lego iværksætte en række aktiviteter, der skal støtte de berørte medarbejdere.

- Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe de berørte medarbejdere til at finde andre job, forhåbentlig i Lego Koncernen, og hvis dette ikke er muligt, så i andre virksomheder, siger Senior Vice President Simon Riis-Hansen, Executive HR.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden