TV der bevæger dig

Lego har overgået Barbies mor

00:31

Indiana Jones - i Lego - overgår Barbie og Ken.

1 af 2

Lego er nu verdens største producent af legetøj og overgår dermed Barbies mor, amerikanske Mattel. Organisationen oplever kæmpevækst i Asien - især i Kina.

Lego er nu verdens største producent af legetøj målt på omsætning og har dermed overgået amerikanske Mattel, der især er kendt for den populære Barbie-dukke, der bor på mange pigeværelser rundt i verden.

Lego har i første halvdel af 2014 øget sin omsætning til 11,5 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 11 procent.

Mens Lego har haft fremgang i første halvdel af året, har det været en helt anden historie for Mattel, der har haft en tilbagegang i omsætningen på syv procent i første del af året.

På bundlinjen overgår Lego også amerikanske Mattel.

Nettoresultatet for første halvår af 2014 er 2,7 milliarder kroner, hvilket er 300 millioner kroner end i samme periode året før. I samme periode havde amerikanske Mattel et overskud på 93 millioner kroner.

Mattel købte tidligere på året det canadiske selskab Mega Brands, der fremstiller plastikbyggeklodser, som minder meget om Legos klodser. Dermed blev konkurrencen mellem de to legetøjsgiganter skærpet markant.

 

 

  •  Lego-koncernen er et privatejet selskab med hovedsæde i Billund, der blev stiftet i 1932.
  •  Lego ejes af familien Kirk Kristiansen. Lego blev grundlagt af Ole Kirk Kristiansen, og siden da er virksomheden gået i arv fra far til søn og ejes nu af grundlæggerens barnebarn, Kjeld Kirk Kristiansen.
  •  Navnet Lego er en sammentrækning af ordene "leg godt". Navnet kom til, efter at grundlæggeren Ole Kirk Kristiansen udsendte en konkurrence for at finde et passende navn til virksomheden. Hans eget forslag "LEg GOdt" vandt dog konkurrencen.
  •  Jørgen Vig Knudstorp er topchef for Lego-koncernen.
  •  Ved udgangen af 2013 var der 11.755 medarbejdere i Lego-koncernen.
  •  Hovedkontoret er i Billund, men Lego har afdelinger over hele verden. Der er globale kontorer i England, Singapore, Kina og USA.
  •  Lego sælger klodser og andre produkter i mere end 130 lande i verden.
  •  Ud over at sælge klodser har Lego også drevet forlystelsesparken Legoland, der ligger i Billund. Parker med samme koncept er opført i Tyskland, USA, England og Malaysia. Siden 2005 har det dog været selskabet Merlin Entertainments Group, der har drevet parkerne. Kirkbi, der er pengetank og holdingselskab for Lego, er medejer af Merlin Entertainments Group.
Kilde: Lego.com
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden