Legoland fyrer 20 medarbejdere

Legoland i Billund nedlægger parkens modelafdeling. 20 medarbejdere er lige nu ansat i afdelingen, som nedlægges frem mod sommerferien.

Legoland Billund har besluttet at nedlægge parkens modelafdeling, som i dag har 20 medarbejdere ansat, skriver BillundOnline. 

– Årsagen er, at efterspørgslen på Lego-modeller er størst i Asien og Nordamerika, hvor de nye Legoland-parker anlægges, og det giver mest mening at have modelbyggerne siddende tæt på disse markeder. Det har været en svær beslutning, og vores fokus er nu på at hjælpe de berørte medarbejdere videre, siger Kasper Tangsig fra Legoland Billunds PR-afdeling.

Ifølge ham er der allerede gang i arbejdet med at hjælpe de fyrede godt videre. Der er allerede fundet plads til to af dem i andre afdelinger i Legoland Billund.