LEGOs ejer har opkøbt og nedlagt nevøs firma

Lego-familiens Kjeld Kirk Kristiansen har købt og lukket sin nevø Anders Kirk Johansens byggeklodskoncept Modulex Bricks.

Selskabet var ellers klar til at sende et nyt koncept på gaden til professionelle brugere af de alternative legoklodser, men det nåede aldrig at ske, det skriver Børsen.

Modulex Bricks er dog ikke nogen ny opfindelse. Lego opfandt dem tilbage i 1966, men klodserne har ikke været produceret i mange år. Klodserne var tænkt til professionelle som arkitekter og produktionsplanlæggere.

Børsen oplyser at i 2014 købte Anders Kirk Johansen rettighederne til at relancere de alternative legoklodser. Men i januar 2015 købte Kjeld Kirk Kristiansen så rettighederne, og nedlagde firmaet.