TV der bevæger dig

Eva slipper for huslejestigning på 1358 kr

Eva Elise Jensen er glad. Hendes husleje stiger alligevel ikke med 23% Foto: Frank Blauenfeldt

Beboerne i Skovparken i Kolding slipper for en huslejestigning på 23% Foto: Frank Blauenfeldt

1 af 2

Der bliver alligevel ingen huslejestigning på 23% til beboere i en boligforening i Kolding. Beboerne stemte nemlig nej til handicapforbedringer.

I mandags kunne vi her på TV SYD fortælle, hvordan 75-årige Eva Elise Jensen og hendes samlever stod til at få en huslejestigning på 23% fordi deres bolig skulle gøres handicapvenlig. Ingen af de to beboere i lejligheden i boligforeningen i Kolding er dog handicappede, og de ønskede slet ikke at få lavet handicapforbedringer i deres rækkehus.

Forbedringerne ville nemlig få deres husleje til at stige med 23% fra 6146 kr. til 7504 kr. om måneden.

Først skulle forslaget dog forbi en afstemning på et beboermøde, der netop er blevet holdt torsdag. Og svaret blev et nej.

I alt 123 personer stemte imod helhedsplanen med handicapforbedringerne, mens 100 stemte for.

Og det resultat er beboer i foreningen Eva Elise Jensen godt tilfreds med.

- Jeg er meget glad, siger hun til TV SYD. - Hvis det var blevet et ja, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde haft råd til at blive boende, fortæller hun lettet.

Også formanden i afdelingen Skovparkens bestyrelse, John Thomsen, er glad for resultatet af afstemningen.

- Jeg er både tilfreds med stemmedeltagelsen og resultatet af afstemningen, siger han torsdag til TV SYD. - Jeg anbefalede selv et nej til helhedsplanen, for jeg ville ikke kunne leve med en huslejestigning på 23% til beboerne, fortæller han.

At planen er blevet stemt ned betyder også, at en række planlagte renoveringer heller ikke finder sted. 

Alle 140 lejemål stod til at få nyt tag, nogle skulle have nye køkkener og nogle skulle have nye døre og vinduer.
Alle de planlagte renoveringer er faldet sammen med handicapforbedringerne, og der må nu laves en helt ny helhedsplan for afdelingens 140 boliger.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden