Lille interesse for blive murer i Horsens

Interessen for at blive murer er styrtdykket i Horsens. Kun seks elever har meldt sig til at starte på murer-uddannelsen på erhvervs- og handelsskolen Learnmark i Horsens efter sommerferien.

Udsigten til arbejde og læreplads er elles lyse, da ti murerfirmaer i området står og mangler lærlinge.

Teamleder på murer-uddannelsen på Learnmark, Jørn Storm Andersen, er bekymret over udviklingen.

-Vi plejer at have 20-25 elever på mureruddannelsen. Det er en katastrofe for faget, for vi kommer til at mangle murere i fremtiden.

Han har også en forklaring på de unges manglende interesse for at bliver murere.

- Der er blevet snakket så meget negativt om byggeriet, så man har opgivet og tror, det er helt umuligt at få arbejde.

- Men det er muligt både at få læreplads og et arbejde som murersvend. Men der har været så meget negativ omtale omkring det her, som ikke hører nogen steder henne, mener Jørn Storm Andersen.

De færre elever på erhvervsuddannelserne i Horsens skyldes også, at mange flere i år har valgt de gymnasiale uddannelser.