Lille risiko for snebøder

Hvis ikke du rydder dit fortov - ja, så må kommunen gøre det for dig - men du skal betale regningen. Sådan er reglerne, men som det ser ud lige nu, er faren for ekstra-regninger ikke stor.

Kommunerne har nemlig så travlt med at rydde egne arealer, at de slet ikke har tid til at tænke på den private snerydning:

- Lige nu har vi slet ikke ressourcer til at gå ud og se på den slags, siger Claus Tobiasen fra Esbjerg Kommune til DR P4.

Og sådan er det ikke kun i Esbjerg. Sådan lyder det generelt fra de syd- og sønderjyske kommuner.

Alle steder er ressourcerne så små, at kommunerne nu kun griber ind overfor konkrete klager.