TV der bevæger dig

Lillebælt spærres for sejlads i perioder

De fire højspændingsledninger skal væk. (foto: Energinet.dk)

Et område ved den gamle Lillebæltsbro bliver i perioder spærret for sejlads i ugerne efter EU-valget. De gamle højspændingsledninger skal tages ned.

De fire højspændingsmaster krydser Lillebælt, men de er ikke længere i brug. Derfor firer Energinet.dk de tonstunge ledninger ned på bunden af bæltet. Herefter rulles de op på den jyske side af bæltet.

- Bæltet spærres af for de sejlendes sikkerheds skyld, men vi spærrer kun af i op til fire timer ad gangen i ti dage i den periode. Vi beklager for de gener, vores arbejde må medføre. Samtidig anmoder vi alle sejlende om at holde sig orienteret om forholdene i området i denne periode, siger projektleder Bjarke Jensen.

 

Energinet.dk har planlagt ti afspærringer fra kl. 10 til 14. Se nedenstående tidsplan for afspærring:

26. maj
28. maj
3. juni
10. juni
12. juni
16. juni
18. juni
20. juni
24. juni
26. juni

Der gøres opmærksom på, at vejrforhold og uforudsete hændelser kan medføre ændringer i afspærringsperioderne. Få seneste nyt om arbejdet på www.energinet.dk/lillebaeltnyheder

Afspærringen er meddelt i Efterretninger for Søfarende. Få dagen inden arbejdet

begynder, vil navigationsadvarslerne blive gentaget med de seneste detaljer og eventuelle ændringer.

Under arbejdet udsendes navigationsadvarsler på VHF kanal 16, DR
teksttv side 428 og Søfartsstyrelsens SejlSikkert app.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden