TV der bevæger dig

Lillebæltsbroen er igen åben i tre spor efter uheld

Politiet kan ikke udelukke, at den voldsomme brand har beskadiget Lillebæltsbroens ophæng.

Bilisterne kan igen komme over den nye Lillebæltsbro - men kun i begrænset omfang. Det oplyser Fyns Politi.

I retning mod Jylland kan bilisterne køre i to af de tre spor. I retning mod Fyn kan der fortsat kun køres i ét spor.

Men trafikken kører tirsdag morgen fint, og der er stort set ingen kø på broen.

- Vi er dejligt hjulpet af ferien, så der er stort set ingen kø, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Politiet opfordrer bilisterne til at lytte til trafikradioen.

Hvornår broen igen åbner helt igen, kan politiet endnu ikke sige.

Ingeniører er tirsdag formiddag i gang med at vurdere broens stabilitet, og politiet forventer en afklaring omkring middagstid.

Årsagen til den delvist lukkede bro er et trafikuheld, som skete, da der udbrød en kraftig brand i en lastbil, efter at den ved totiden om natten var kørt op bag i en skiltevogn.

Ingen kom alvorligt til skade ved sammenstødet, men lastbilen udbrændte totalt.

Der var tre personer i lastbilen, mens skiltebilen, der var opsat i forbindelse med arbejde på broen, var ubemandet.

Eksperter vurderer stadig skaderne på de bærende kabler efter den kraftige brand i lastbilen midt på broen.

Ifølge politiet kan det ikke udelukkes, at den voldsomme brand har beskadiget Lillebæltsbroens ophæng, så broen muligvis er ustabil og svækket.

Skaderne er så omfattende, at politiet i første omgang ikke ville lade trafikken køre over broen i retning mod Jylland, og i retning mod Fyn var kun et spor farbart.

Trafikken blev i stedet ledt gennem Middelfart by og over den gamle Lillebæltsbro.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden