TV der bevæger dig

Linak præsenterer rekordoverskud

00:27

Foto: Linak

1 af 2

Den sønderjyske Linak-koncern har leveret sit bedste regnskab nogensinde med et overskud på 379 millioner kroner i det seneste regnskabsår.

Virksomheden, der har hovedkvarter i Guderup på Als, var hårdt ramt af finanskrisen og måtte afskedige 250 medarbejdere. Siden er udviklingen vendt, og Linak står nu godt rustet i konkurrencen på markedet for hæve/sænke borde og senge.

Linaks regnskabsår slutter med udgangen af juni, og overskuddet i 2013/14 på 379 mio. kr. før skat er en pæn forbedring i forhold til året forinden, der bød på et plus på 337 mio. kr.

Det er ikke mindst en stigning i salget på knap 10 pct. på det attraktive amerikanske marked, der har medvirket til det positive resultat, skriver finans.dk.

Resultat er godt nyt for beskæftigelsen på Als.

Hele Linak-koncernen beskæftiger i øjeblikket i alt 1.600 i 35 lande, og heraf omkring 900 i Danmark.

Ejer og direktør Bent Jensen har tidligere i bl.a. Jyllands Posten udtalt, at Linaks arbejdspladser så vidt muligt skal bevares i Danmark. Sådan er tankegangen på Linak, og den filosofi har de tænkt sig at holde fast i på Als.

Se artikel på finans.dk om Linaks rekordregnskab

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden