Line Vedel begyndte skidt men sluttede fint

I en turnering på Hawaii er Line Vedel nu klar til finalerunderne som nr. 58.

For Haderslev-pigen Line Vedel sluttede dagen bedre end den begyndte ved LPGA LOTTE Championship Presented by J Golf på Ko Olina Golf Club på Hawaii.

- Jeg fik arbejdet godt på puttningen efter runden i går, hvor jeg havde fokus på tempoet. Det gav heldigvis pote i dag, hvor der var en del flere kortere putts, der fandt bunden af hullet. Der var stadig nogle enkelte lange, hvor feelingen ikke helt var der, men jeg er bare glad for, at det gik den rigtige vej, siger Line Vedel.

Hun er nu klar til finalerunderne som nummer 58 og en score på +3.

Finalerne spilles på lørdag.