TV der bevæger dig

Lisa har fået et håb

04:32

Lisa Taarnquist: Se jeg kan stå.

1 af 2

Der er sket små fremskidt for sclerose-ramte Lisa Taarnquist efter en behandling i Indien.

Lisa Taarnquist, 57 år, fra Nordborg drog for knap en måned siden til Indien.
 
Nu er hun efter operationen hjemme igen på Als og kan se tilbage på otte dage i Indien, hun aldrig glemmer.

På Medanta hospital i New Delhi fik hun fjernet en forsnævring i de vener, der fører blodet væk fra hjernen.

Lægerne i Indien mener, at sclerose er en følge af ophobning af jern i hjernen, fordi blodet ikke kan løbe frit.

De skader, som allerede er sket i hjernen, kan ikke helbredes.

Ikke anerkendt

Behandlingen er ikke anerkendt af danske læger.

- Men det var mit eneste håb. Alternativt havde jeg kun udsigt til at blive ringere og ringere, siger Lisa Taarnquist, der betalte 30.000 kroner for turen.

Lisa Taarnquist har fået førligheden tilbage i højre hånd, og hun kan rejse sig fra kørestolen uden at støtte sig til noget.

- De små fremskridt er først kommet et stykke tid efter operationen, og det tager jeg som tegn på, at jeg stadig kan få fremskridt, siger hun.

Lisa Taarnquist har haft sclerose i snart 15 år.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden