Lisbeth og Pusle bor i ghetto: Forsikringsselskabet ville ikke forsikre os

Har alle ret til en forsikring af deres ejendele? Det spørgsmål er blevet aktuelt efter at en række borgere fra boligområdet Skovparken i Kolding har oplevet at et forsikringsselskab har sagt nej til at forsikre dem - med den begrundelse at de bor i belastet boligkvarter.

Forsikringsselskabet IF vil ikke forsikre flere beboere i Skovparken i Kolding, fordi de netop har adresse i denne bydel.

- De sagde, at der var nogen steder, som de helst ikke dækkede og Skovparken var et af de steder, siger Pusle Callan, der har boet tre år i Skovparken, til TV SYD.

Samme oplevelse har Lisbeth Duelund haft. Hun bor også i Skovparken og kan ikke få en forsikring hos IF.

- De var meget imødekomne til at starte med lige indtil de fandt ud af hvor jeg boede hende så fik jeg at vide at de ikke lavede i det her område, siger Lisbeth Duelund.

Hør i videoen, hvilken begrundelse Lisbeth Duelund fik, da hun afslag på en forsikring.

Skovparken er ét ud af 51 belastede boligområder som er på regerings ghettoliste.

- Jeg har boet her i Skovparken i tre år, og der er ikke sket noget. Det er bare fordomme, siger Pusle Callan.

Hør IF´s forklaring til Pusle Callan i videoen her.

Det er en kendt sag at forsikringsselskaberne tager forskellige priser for en forsikring, som afhænger af hvor man bor.

Men Lisbeth Duelund mener ikke, at det er i orden, at forsikringsselskaber siger nej til at forsikre folk i bestemte boligområder.

- Jeg synes, det er bekymrende, jeg bliver også bange for, om områder som Skovparken kan få forsikringer, siger Lisbeth Duelund.

Lisbeth Duelund og Pusla Callan fik uden problemer tegnet forsirking i andre selskaber.