Listeria-mistanke bekræftet, men kilden ikke fundet

Der var listeria i to af de fem prøver, som Fødevarestyrelsen tog af maden, som blev tilberedt i Elbokøkkenet i Erritsø i sidste uge. Maden er derfor blevet smidt ud. Nu mangler køkkenet svar på, hvor bakterierne kommer fra?

- Vi venter på svar på de 26 prøver, som Fødevarestyrelsen tog i hele køkkenet i fredags kan vise, hvor smitte kilden er, siger Kaj Johansen, formand for Elbo-køkkenets bestyrelse.

Elbo?køkkenet er et fælles-kommunalt køkken, som leverer mad til ældre i Fredericia, Middelfart, Kolding og Haderslev kommuner.

Kaj Johansen kan garantere, at det mad, der sendes ud, ikke fejler noget. Køkkenet lever fuldt ud op til de tre krav om opvarmning, rengøring og holdbarhed.

- Det er nok det reneste køkken i Danmark, siger formanden til TV SYD. I forhold til friskhed, kan det være at holdbarheden skal forkortes. Men listeriaen udvikler sig jo ikke, hvis maden bliver opbevaret rigtigt.

Kaj Johansen fra Elbokøkkenet om sagen (Var.: 3.41)