Listeria-ramte sandsynligvis selv skyld i smitten

Listeria-smitten, som én person er død af, kan skyldes dårlig håndtering af fisken, oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er ikke noget, der tyder på, at fiskeproducenten Hjerting Laks har begået fejl efter, at én person er død og i alt fire personer er blevet smittet med listeria.

Fødevarestyrelsen har undersøgt Hjerting Laks' produkter i flere butikker, men der er ikke fundet forhøjede niveauer af listeria i nogle af produkterne. Derfor er det sandsynligt, at smitten skyldes forkert håndtering af fisken.

Fødevarestyrelsen bruger derfor lejligheden til at opfordre folk til at håndtere fisk korrekt, så man ikke bliver syg.