Listetyv anholdt i Gram

En husejer i Gram fik torsdag aften sat en listetyv ud af spillet.

Han satte efter tyven, der havde været inde i hans hus. Efter 300 meters jagt foretog han en civil anholdelse af tyven.

Det viste sig, at tyven også havde været inde i et andet hus i kvarteret, hvor husejerens mor bor.

Listetyven havde ikke haft tid nok til at samle tyvekoster.

I Egebæk syd for Ribe vågnede en beboer i et hus ved, at en indbrudstyv lyste ham ind i hovedet med en lommelygte. Han lå på sofaen i stuen og sov.

Begge blev lige forskrækkede, og tyven flygtede.