Litaurere stjal dæk for 35.000 kr.

To litauiske mænd på 21 og 32 år blev anholdt, da de havde stjålet dæk og fælge for 35.000 kr. hos en bilforhandler i Erritsø.

Politiet modtog en anmeldelse om, at nogle mænd luskede rundt omkring Vi2Biler på Gl. Landevej i Erritsø ved Fredericia.

En patrulje stoppede en hvid varevogn, som kørte fra stedet. Den viste sig at indeholde 12 dæk. Heraf var otte med alufælge.

De to mænd skal afhøres i løbet af torsdagen.