TV der bevæger dig

Livreddere kommer til Fanø

Livredder-tårnet bliver base for de specialtrænede livreddere på Rindby Strand på Fanø. Billedet her er fra Vejers.

Badegæsterne på Fanø bliver til sommer passet på af specialuddannede livreddere. Ordningen etables ved Rindby Strand fra 24. juni til 17. august.

Fanø Kommune, Fanø Erhvervs- og Turistråd har indgået et samarbejde med TrygFonden, som i forvejen har livreddere ved 34 strande og havbade i Danmark. I sidste sæson havde livredderne over 30.000 indsatser, og af dem var 24 til personer, som var i livsfare.

? Vi har fået en god aftale med livreddere på Rindby Strand hver dag klokken 11-19. Hvis vejrguderne er med os, er der lagt op til mange sjove og sikre timer i vandet for øens beboere og mange turister, siger borgmester Erik Nørreby (V).

I TrygFonden glæder de sig også til samarbejde:

- Vores livreddere er i fuld gang med at forberede sig på sommerens udfordringer og ser frem til at skabe trygge rammer for strandens gæster, siger områdechef René Højer fra TrygFonden.

TrygFondens rød- og hvidstribede livreddertårn skal fungere som livreddernes arbejdsplads og vil indeholde alt livsvigtigt udstyr ? herunder rescueboard, hjertestarter og andet førstehjælpsudstyr.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden