Politiet i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn fraråder nu al unødig færdsel udenfor på grund af stormen. Det er "livsfarligt at færdes ude", lyder det.
- Stillads væltet midt i Nyborg. Livsfarlig at færdes ude. Al unødig færdsel frarådes. Gælder også fodgængere, skriver Fyns Politi på twitter.
- Stor silo svajer i vinden ved Odensevej 67, Ringe. Risiko for at de kan vælte ned over Svendborg motorvejen, skriver Fyns Politi kort efter.
Fraråder alle
Først rådede politiet i Sønderjylland en del af politikredsens beboere til at blive inde. Men stormen er taget til, og politiet fraråder nu al unødig udgang i hele kredsen.
- I øjeblikket er det efter henvendelserne at dømme værst i Fredericia, Kolding, Billund Pas på jer selv, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter.
Også i Sydøstjylland er der problemer med vinden.
- Trafiksituationen er vanskelig med væltede lastbiler og træer. Vent med udkørsel om muligt, skriver politiet i Sydøstjylland.