TV der bevæger dig

LO: Lukning vil ikke betyde noget for Billund Lufthavn

LUkning af Ryanairs base i Billund vil ikke have alvorlige konsekvenser, mener LO.

Fagbevægelsen lader sig ikke skræmme af Ryanairs trusler om at lukke basen i Billund Lufthavn. Det vil ikke have voldsomme konsekvenser for lufthavnen, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

- Man har sagt, at der, i forbindelse med at basen lukker, kan være job, der forsvinder, men det kan vi ikke vide noget om endnu, siger hun til Ritzau.

- Markedet fungerer sådan, at når et selskab lukker eller flytter ud, kommer der nogle andre, og det har jeg en klar forventning om også sker her, siger hun.

Hun mener heller ikke, at det vil have katastrofale følger for de ansatte hos Ryanair i Billund, hvis konflikten ender med, at basen i Billund lukker om en uge.

Ryanair har 19 piloter og 45 fra kabinepersonalet baseret i Billund.

Ifølge Ryanair lukker basen i Billund om en uge, hvis ikke fagbevægelsen skriftligt garanterer, at konflikten droppes.

- Hvis det er sådan, striden mellem de to parter skal ende, vil det ikke have voldsomme konsekvenser for lufthavnen i Billund, forudser Lizette Risgaard. De ansatte vil flytte med stillingerne.

Ryanair har besluttet at flytte sin base i København til Litauen allerede fra tirsdag. Dermed mener det irske selskab, at grundlaget for de varslede sympatikonflikter er faldet bort.

Fagbevægelsen fastholder derimod, at når der er en base i Billund, så har de ret til at konflikte - både i København og Billund. Plus Tirstrup ved Aarhus, hvor Ryanair har enkelte afgang.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden