Løb tør for benzin mellem grundlovsmøder

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har travlt i valgkampen ? og ikke mindst på en Grundlovsdag. Så travlt at hun løb tør for benzin mellem to møder, og måtte lave et pinligt opkald til politiet.

- Jeg var til møde på Grønnegården i Aabenraa, og vi snakkede netop om, at vi skulle have benzin nok på. Men så hyggede vi os, og glemte alt om det. Indtil vi løb tør på motorvejen, fortæller hun til TV SYD.

- Og når man holder i nødsporet, skal man jo ringe til politiet. Så det var et meget brødebetynget opkald, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, som er formand for Folketingets retsudvalg.

Efter en halv time i grøftekanten ? bag autoværnet, kunne de komme videre.

- Jeg missede et møde i Stejlbjergparken. Og et foto sammen med Sussi & Leo. Det havde hendes mand ellers arrangeret.

- Man siger jo, at politikere vil gøre hvad som helst for at få omtale i en valgkamp. Det her er vel ikke bare et stunt?

- Det kan jeg love dig for, at det ikke er. Jeg har sved på panden endnu, siger hun ? inden hun haster til det næste grundlovsmøde.

På hendes eget tweet har hun brugt hashtagget: #åretsklovn.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.