TV der bevæger dig

Grænseløb bliver uden pas

Nu behøver årets deltagere i Grænseløbet ikke at medbringe pas til årets løb. Rigspolitiet har netop givet dispensation. Foto: Arkiv

Så kan løberne i Grænseløbet glæde sig. Rigspolitiet har netop givet dispensation til løbets deltagere, så de ikke behøver at have pas med, når de krydser grænsen.

I 32 år har motionister frit kunne løbe ind over den dansk-tyske grænse i det årlige Grænseløb. Og det kan de stadig.

Rigspolitiet har nemlig netop givet arrangørerne tilladelse til, at løbet kan afvikles uden løberne skal bære pas eller anden legimitation.

Vi blev meget glade, da vi i går fik dispensationen. Og jeg synes, det er et godt signal også til omverdenen, at man kan finde brugbare løsninger, uden de store problemer.

Morten Harmuth, fmd., Grænseløbet, Aabenraa

Tilladelsen kommer efter TV SYDs omtale af løbsarrangørens undren over politiets paskrav og Venstre-folketingsmedlem Eva Kjer Hansens spørgsmål til justitsministeren.

Rigspolitiet oplyste dengang til Syd- og Sønderjyllands Politi, at arrangøren har mulighed for at søge dispensation hos Rigspolitiet for danske statsborgere og hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for udenlandske statsborgere, og det har de gjort og står nu med en dispensation i hånden.

Læs også Politiet vil se motionisters pas under Grænseløb

- Vi blev meget glade, da vi i går fik dispensationen. Og jeg synes, det er et godt signal også til omverdenen, at man kan finde brugbare løsninger, uden de store problemer, siger Morten Harmuth, der er formand for Grænseløbet.

Indtil videre er det kun tilladelsen fra Rigspolitiet, der er kommet. Arrangørerne venter stadig på tilladelsen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for udenlandske statsborgere.

- Jeg regner bestemt med, det blot er et spørgsmål om dage, før vi hører fra dem, så også udenlandske personer kan deltage i løbet, siger Morten Harmuth.

Afgørelsen fra Rigspolitiet
Rigspolitiet meddeler herved dispensation. Grænseløbets deltagere, som er danske statsborgere, fritages for pligten til at medbringe pas og kan passere grænsen mellem Danmark og Tyskland under Grænseløbet uden at skulle legitimere sig ved pas eller anden rejselegitimation.

Grænseløbets rute er på knap 12 kilometer fra Danmark, ind i Tyskland og tilbage igen. Løberne starter og slutter i Kruså, og de krydser grænsen ved Madeskovvej bag ved Bingohallen i Kruså.

Grænseløbet finder i år sted lørdag den 16. september. 

Læs også Rigspolitiet: Grænseløbere kan få dispensation og slippe for pas

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden