TV der bevæger dig

Løjt Kirkeby Skole raseret af brand

00:43

Her gik ilden op gennem taget.

Alarmen gik på, at der stod flammer op fra taget på et sted, hvor to skolefløje mødes på Løjt Kirkeby Skole. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

1 af 3

Der bliver ingen undervisning for eleverne i 7.-9. årgang fredag, da der tidlig fredag morgen udbrød brand på Løjt Kirkeby Skole nordøst for Aabenraa. Syd- og Sønderjyllands Politi fik alarm-melding om brand i taget kl. 03.53.

- Alarmen gik på, at der stod flammer op fra taget på et sted, hvor to skolefløje mødes, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Branden er nu under kontrol - men der skal arbejdes med efterslukning hele formiddagen. Ingen mennesker er kommet noget til ved branden og det er kun en del af skolens bygninger, der er brand- og vandskadet.

På skolens hjemmeside skriver skole-leder Merete Gissel fredag morgen:

- Vi har haft brand, med udspring i billedkunstlokalet i nat. Branden er under kontrol og der er efterfølgende vandskader. Undervisningen er aflyst for 7.- 9. årgang.

For 0.-6. årgang er der pasning eller undervisning i det omfang, det kan gennemføres. Hvis I har andre pasningsmuligheder, er det en hjælp for skolen. Der er fælles information i Hallen kl. 8.00, lyder beskeden til elever og forældre.

Senere i dag skal politiets teknikere undersøge skolen for at komme nærmere en forklaring på, hvordan branden er opstået.

- Vi kender endnu intet til årsagen. Teknikerne skal ud for at kigge på det, når der er dagslys, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

- Løjt Kirkeby Skoles hjemmeside

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden