Løkke: Afskaffelse er nødvendig

Statsminister Lars Løkke var i dag på tur i det syd- og sønderjyske. Her fik han også tid til kommentere på folks utilfredshed med fjernelsen af efterlønnen.

I går aftes kunne TV SYD bringe indslag om, hvordan nogle af de syd- og sønderjyske vælgere tager imod regeringens tilbagetrækningsplan - som blandt andet indebærer en afskaffelse af efterlønnen. Her besøgte vi en flok jord- og betonarbejdere og lærere, som alle var utilfredse med regeringens forslag.

Efter statsministerens besøg på Aabenraa Statsskole i dag, kunne Lars Løkke få mulighed for at kommentere folks undren over afskaffelsen af efterlønnen:

- Det overrasker mig jo ikke, at folk ikke bliver spontant glade over, at vi fjerner noget, som folk opfatter som en rettighed.
Når jeg gør det, er det fordi, det er nødvendigt, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

"Ellers kommer vi til at ramme de svage og mangle penge til at velfærdssamfundet Danmark stadig kan fortsætte. Og det kommer til at gå ud over de syge og nedslidte".

Se mere til Lars Løkkes sydjyske besøg i aftenens udsendelse klokken 19.30.