TV der bevæger dig

Løkke får opbakning fra borgmestre

04:00

Kritikken af Lars Løkke Rasmussen hviler på et spinkelt grundlag, siger Johnny Søtrup.

1 af 2

To markante Venstre-borgmestre, Esbjergs Johnny Søtrup og Koldings Jørn Pedersen går nu på banen med opbakning til Lars Løkke Rasmussen før tirsdagens afgørende hovedbestyrelsesmøde om partiformandens fremtid.

Johnny Søtrup siger til P4 Syd, at kritikken af Lars Løkke Rasmussen hviler på et spinkelt grundlag og at han helst havde set, at debatten i Venstre var holdt internt, men når det ikke er tilfældet, så støtter Esbjerg-borgmesteren nu åbent Lars Løkke Rasmusen, og betegner ham som en dygtig politiker.

Koldings borgmester Jørn Pedersen kommer tirsdag morgen via Twitter med slet skjult kritik af mediernes og især Ekstra Bladets rolle i sagen:

"Fra vagthund til jagthund!"

Se hele Jørn Pedersens tweet her:

TV2.dk har lavet en opgørelse af udmeldingerne fra de 128 medlemmer af Venstres hovedbestyrelse og deres holdning til Lars Løkke Rasmussen. Her er 17 medlemmer imod Løkke som partiformand, 54 for ham og 53 har enten ingen kommentarer eller tager først stilling i aften, mens fire ikke har svaret. Alle hovedbestyrelsesmedlemmers holdning kan ses i linket nedenfor.

- Se Venstres hovedbestyrelses holdning til Lars Løkke Rasmussen her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden