TV der bevæger dig

Løkke truer igen med lovgivning om konfliktret

Fagbevægelsen skal opføre sig ordentligt. Ellers må der lovgives om konfliktret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har ikke glemt fagbevægelsens blokade mod Restaurant Vejlegården sidste år.

Under et møde med LO's formand, Harald Børsting, har Venstre-formanden genoplivet truslen om at lovgive om fagforeningernes ret til sympatikonflikter, hvis ikke fagbevægelsen "opfører sig ordentligt".

- Der er ingen tvivl om, at det har været en utrolig provokation for mange, at 3F har valgt at kaste sig over en restaurant, der rent faktisk havde en overenskomst, når store dele af restaurationsbranchen er helt uden overenskomster.

- Det har provokeret os. Derfor har vi sagt, og det har jeg gentaget her i dag, at med mindre fagbevægelsen disciplinerer sig selv og opfører sig ordentligt, så kan det jo blive nødvendigt at lovgive, siger Løkke.

Det mødte stor kritik fra både fagbevægelsen, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen, da Venstre sidste sommer lagde an til et opgør med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv løser faglige konflikter. Eventuelt med hjælp fra Arbejdsretten.

LO-formand Harald Børsting er da også helt klar i mælet i sin afvisning af Løkkes trusler om lovgivning.

- Jeg har understreget over for Lars Løkke, at vi ikke finder behov for at lovregulere konfliktreglerne her i landet. Vi har en god tradition for, at det er reguleret gennem aftaler og retspraksis, og det fornemmer jeg en vis forståelse for, siger Børsting.

Fagforbundet 3F fik i november Arbejdsrettens ord for, at de havde ret til at starte en konflikt mod Vejlegården, fordi restauratør Amin Skov havde tegnet overenskomst med Kristelig Fagbevægelse frem for 3F.

Arbejdsretten fastslog dog også, at flere af 3F's metoder under konflikten var ulovlige.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden