Lønstigning er uheldig timing mener ekspert

En lønstigning ovenpå otte år med økonomisk krise og nedskæringer i kommunerne er uheldig, mener forskningschef Roger Buch.

Lønnen til byrådspolitikerne skulle have været hævet for flere år siden. Nu er det i stedet uheldig timing, siger forskningschef ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch til TV SYD.

Lønstigningerne bliver lige nu diskuteret og fordi der har været mange nedskæringer, så mener kritikerne, det er forkert at hæve lønnen.

Men ifølge Roger Buch så er der kommet en større arbejdsbyrde efter kommunalreformen, og derfor kan han godt forstå, at der kommer en lønstigning.

Den skulle politikerne på Christiansborg bare for længst have sørget for, siger han til TV SYD