Lørdag store chancer for sol i Syd- og Sønderjylland

Lørdag bliver en fin dag rent vejrmæssigt, hvis man bor i vores del af landet. DMI lover opklaring og solskin især i Sydvestjylland.

I dag er der gode chancer for solskin i den her del af landet.

En varmfront passerer i det kommende døgn landet østfra, og efterfølges af en ret lun, men ikke helt stabil østlig luftstrøm, som ventes at fortsætte det meste af ugen.

DMI lover lørdag eftermiddag tørt vejr og i den sydvestlige del af landet nogen eller en del sol.

Temperaturerne bliver mellem 15 og 18 grader og svag eller let vind mest fra nordøst.

I aften og i nat efterhånden mest skyet og især i den sydlige del af landet kan der en overgang komme lidt regn.