TV der bevæger dig

Lørdagen bliver iskold

Det er koldt. Foto: TV2 Danmark

Meteorologerne jagter kulderekord. De kalder det isdøgn.

Lørdag den 3. marts bliver atter en dag, hvor Vejdirektoratet advarer bilisterne om glatte veje i store dele af Syd- og Sønderjylland. Bortset fra den vestlige del af Sydjylland er det meldingen for hele området.

Meteorologisk Institut fortæller, at dagens temperaturer vil ligge mellem en og fire graders frost, som i sig selv ikke noget at skrive hjem om, men med en isvind fra øst på i gennemsnit syv meter i sekundet, kan det forlede en mand uden pelshat til at tro, at han befinder sig i et sted i Novosibirsk.

Klokken 6. 50 blæste det 11 meter i sekundet på Rømø med 4,6 minusgrader. Sønderborg havde syv sekundmeter vind og 4, 3 minusgrader.

Ganske vist er marts en forårsmåned på papiret, men inde på Meterorologisk Institut holder de lige nu øje med, om vi går rundt og slår isrekorder.

Torsdag var det første isdøgn i marts i tolv år. Når alle DMI’s målestationer i et helt døgn slår ud i minusgrader, er det isdøgn, og lige nu jagter de, om de kan sætte kryds ved det koldeste martsdøgn i dette årtusinde. Foreløbig tilhører rekorden den 3. marts 2005-døgnet med minus 6,5 grader i middeltemperatur. Første martsdøgn i torsdags havde minus 5,6. Men håbet er jo som bekendt lysegrønt. 

I løbet af dagen kommer der lidt sol mest i  de sydlige egne. Og igen i nat bidende koldt. Mellem fem og ti graders frost.

Go lørdag. 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden