Løssluppen tyrekalv skyld i uheld på motorvej

En kvindelig bilist kolliderede mandag aften med en løssluppen tyrekalv på den sønderjyske motorvej ud for Kolding.

Tyrekalven døde, mens føreren slap med forskrækkelsen og smerter i nakken.

Tyrekalven var tidligere på dagen blevet solgt på auktion, men det havde den tilsyneladende ikke tænkt sig at finde sig i, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.