TV der bevæger dig

Lokal dommer giver dansk islæt i VM-finalen

Line Hesseldal og Karina Christiansen (t.v.) skal være dommerpar til VM-finalen i kvindehåndbold Foto: DHF

Kvartfinalen blev endestationen for de danske håndboldkvinder ved VM, men der bliver alligevel dansk deltagelse i finalen.

Tirsdag måtte Sandra Toft, der til dagligt vogter målet for Team Esbjerg, og resten af Danmarks kvindelandshold i håndbold vinke farvel til VM i Tyskland, før det for alvor blev rigtig sjovt. Tirsdag tabte de i kvartfinalen til Sverige.

Men der bliver alligevel både dansk og lokal deltagelse ved finalen mellem Norge og Frankrig.

Det internationale håndboldforbund, IHF, har nemlig udvalgt de danske dommere Line Hesseldal Hansen og Karina Christiansen til at dømme finalen. Sidstnævnte snørede som ung håndboldskoene i Vamdrup, inden hun valgte dommergerningen. Til dagligt bor hun i Vejen.

- Vi blev meget overraskede, da vi fik det at vide. Det giver selvfølgelig sommerfugle i maven, men det er en kamp, der skal dømmes som alle andre, siger Line Hesseldal Hansen og Karina Christiansen i en pressemeddelelse fra DHF.

De to dommere er godt forberedt.

- Vi har foreløbigt dømt fem kampe ved denne slutrunde, der alle er gået godt. Derudover har vi også set en masse video af begge holdene og kender spillerne, så vi ved godt, hvad vi kan forvente, lyder det.

VM-finalen fløjtes op klokken 17.30. Du kan følge kampen på TV 2. 

Læs også Lokal profil skal være dommer til Champions League

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden