TV der bevæger dig

Lokal dykker finder og bjærger 7.000 år gammel stammebåd

00:59

Mikkel Holst Villadsen - der til daglig er ungdomsskoleleder i Kolding - fandt den ældgamle båd ved et tilfælde. Video: Per Lund, TV SYD / Peter Clowes, TV 2 FYN

Den gamle stammebåd blev fundet på kun tre meters dybde. Foto: Peter Clowes, TV 2 Fyn

Otto Uldum karakteriserer fundet som et rigtig godt fund - i god behold. Foto: TV 2 Fyn

Mikkel Holst Villadsen fandt den ældgamle båd ved et tilfælde i Lillebælt. Foto: TV 2 Fyn

Mikkel Holst Villadsen - der til daglig er ungdomsskoleleder i Kolding - fandt den ældgamle båd ved et tilfælde. Foto: Per Lund

1 af 5

Fritidsdykker og amatørarkæolog Mikkel Villadsen fra Kolding fandt i sidste måned en enestående stammebåd fra stenalderen på bunden af Lillebælt.

Koldingdykkeren fandt den gamle båd på tre meters dybde i Gamborg Fjord i den østlige del af Lillebælt. Fundet blev gjort midt i maj - helt tilfældigt. 

00:25 Luk video

- Jeg var inviteret herud af en god ven for at lede efter flintflækker på bunden af fjorden, da han mistede sin svømmefod. Jeg svømmede hurtigt efter svømmefoden for at redde den, men så opdagede jeg pludselig et stykke træ på havbunden, som jeg straks kunne se, ikke var et normalt stykke drivtømmer, fortæller Mikkel Villadsen.

Tirsdag gik bjergningen af båden i gang. Langelands Museum har det arkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn samt den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord.

- Der er efter alt at dømme tale om en 7.000 år gammel stammebåd, fortæller museumsinspektør og marinarkæolog Otto Uldum fra Langelands Museum.

Det er helt fantastisk. Mange gange tror man, at man har fundet noget, uden det var noget. Men lige pludseligt er det noget. Vi er jo bare nogle amatørdykkere, og så er det dejligt, at der er et museum, der finder fundet vigtigt.

Mikkel Villadsen, fritidsdykker og amatørarkæolog, Kolding

Vand og vejr viste sig fra den bedste side, da en stor gruppe dykkere og arkæologer tirsdag gik i gang med at bjærge det sjældne og unikke fund. En næsten tre meter lang træbåd fra stenalderen.

Er i god forfatning

Båden er i forholdsvis god forfatning.

- Vi har nogen gange fundet dele af stammebåde, men her er der tale om, at en meget stor del af båden er bevaret. Så stor, at vi vil kalde den en hel stammebåd, selv om der selvfølgelig mangler noget, siger Otto Uldum.

I begyndelsen af juni blev båden målt op med avanceret landmålerudstyr, og tirsdag blev den så bragt til overfladen stykke for stykke.

- Det er et rigtigt godt fund. Vi har tidligere fundet nogle enkelte hele stammebåde, ellers har der kun være tale om stumper af både. Men her ligger der over tre en halv meter stammebåd, og den ligger præcis der, hvor den blev efterladt i stenalderen, fortæller Otto Uldum.

En stolt finder

Den stolte finder af stammebåden, Mikkel Villadsen, var med tirsdag for at overvære at båden blev bjærget.

- Det er helt fantastisk. Mange gange tror man, at man har fundet noget, uden det var noget. Men lige pludseligt er det noget. Vi er jo bare nogle amatørdykkere, og så er det dejligt, at der er et museum, der finder fundet vigtigt, siger Mikkel Villadsen.

Nu glæder han sig til at se båden igen, når den på et tidspunkt bliver udstillet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden