Lokale forfattere møder deres læsere

Horsens får onsdag aften sin egen forfatterfestival.

Horsens får onsdag sin egen forfatterfestival, hvor læserne kan møde de mange lokale forfattere, som bor i Horsensområdet.

  - Vi kom til at tale om, at der er rigtigt mange lokale forfattere, og at de måske ikke helt får den opmærksomhed omkring deres udgivelser, som de fortjener. Derfra var der ikke langt til tanken om en lokal forfatterfestival, siger en af initiativtagerne, Horsens-forfatteren Claus Schjødt.

quote

- Vi kom til at tale om, at der er rigtigt mange lokale forfattere, og at de måske ikke helt får den opmærksomhed omkring deres udgivelser, som de fortjener

Claus Schjødt, initiativtager til Horsens Forfatterfestival

Sammen med en anden lokal forfatter, Chr. Rimestad, kontaktede de Bog & Ide, som straks var med på at lade butikken danne rammen om festivalen. Omkring 25 lokale forfattere vil være klar til at møde deres læsere.

En af dem er Jacob Hedegaard Pedersen. Han har udgivet omkring tyve forskellige noveller, fantasybøger mv., men han er også folkeskolelærer på næsten fuld tid.

-Jeg kan skrive om aftenen og i weekenden, siger Jacob Hedegaard Pedersen og tilføjer, at han, hver gang en udgivelse er på gaden, rammes af den stille stolthed over, at han faktisk sidder lige der og holder frugten af sit arbejde i hånden. 

Festivalen begynder i aften klokken 19 hos Bog & Ide i Horsens.