TV der bevæger dig

Lokale motorcykelbetjente skal køre eskorte for verdenens topledere

De deltagende danske motorcykelbetjente mødtes i Padborg, inden de satte kursen mod Hamborg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Danske motorcykelbetjente er mandag i flok kørt til Hamborg, hvor de skal hjælpe det tyske politi under G20-topmødet i weekenden.

En flok danske motorcykelbetjente er taget til Hamborg, hvor de skal hjælpe tysk politi med eskorter under G20-topmødet.

Ved G20-topmødet, der finder sted fredag og lørdag, mødes stats- og regeringsledere for verdens 20 stærkeste økonomier, og de danske betjente skal hjælpe deres tyske kolleger med at eskortere dem sikkert rundt i byen.

Forud har de danske betjente været samlet og trænet på deres motorcykler, så de kender den form for eskortekørsel, som skal praktiseres under G20-topmødet, der finder sted under store sikkerhedsforanstaltninger.

Der deltager motorcykelbetjente fra syv af Danmarks 12 politikredse - deriblandt fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

- Det tyske politi har anmodet os om hjælp, og derfor sender vi et antal motorcykelbetjente afsted, siger kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet Thomas Kristensen til Ritzau.

Den tyske anmodning om hjælp er sket med baggrund i Prüm-traktaten, der handler om politisamarbejde i EU. De danske betjente vender hjem igen 10. juli. 

Der er trængsel på Tankstelle, når de danske motorcykelbetjente skal have fyldt tanken op imHamborg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden