TV der bevæger dig

Lokalpsykiatri i tidligere fødselsanstalt

00:33

Mad og drikke skal der til, når et nyt behandlingstilbud skal tages i brug...

1 af 2

Lokalpsykiatri Fredericia kunne mandag indvie sine nye lokaler, som er indrettet i bygningen, hvor der tidligere lå en fødselsanstalt - og senere et plejehjem.

Region Syddanmark vender i disse år op og ned på behandlingspsykiatrien, som den kendes i dag. Lokalpsykiatrierne skal være indgangsport til behandling af voksne borgere - og al behandling tager udgangspunkt i patientens hverdag.

Hjælpen skal være hurtig, akut og forebyggende - og den skal ske der, hvor patienten har sit daglige liv og sin hverdag, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Bred vifte

Personale fra Vejle, Kolding og Fredericia har skabt det nye behandlingssted i Vendersgade i Fredericia.

Det er en bred vifte af fagpersoner: Læger sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Lokalpsykiatri Fredericia rummer bl.a. akutteam, selvmordsforebyggelse, opsøgende psykoseteam og gerontopsykiatrisk funktion.

I dag er der lokalpsykiatrier i Svendborg, Tønder, Brørup og Middelfart - samt i Aabenraa, hvor der senere på året er officiel indvielse.

Lokalpsykiatri Esbjerg samles i nybyggeri i centrum af Esbjerg i efteråret 2013, og Lokalpsykiatri Vejle flytter, efter planen, ind i nye rammer i starten af 2015.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden