TV der bevæger dig

Lokalt teater klar til verdenspremiere med internationalt cast

The Prince of Egypt har engelsk verdenspremiere på Fredericia Teater fredag den 6. april 2018. Foto: Fredericia Teater / DreamWorks

Fredag har Fredericia Teater engelsk premiere på musicalen The Prince of Egypt med besætning fra Broadway.

Musicalen om Moses og hans bror Ramses, der blev farao af Egypten, får ikke bare premiere, men engelsk verdenspremiere fredag aften på de skrå brædder på Prinsessegade i Fredericia.

Det kreative hold bliver anført af den amerikanske stjernekomponist og Broadway-legende Stephen Schwartz, der skrev og komponerede musikken til DreamWorks-tegnefilmen. Han fik både en Oscar og en Grammy for megahittet ”When You Believe”, der blev fremført af Whitney Houston og Mariah Carey.

Jeg er stolt over at kunne præsentere et decideret internationalt cast – og størstedelen af de dygtige kræfter fra Danmark. Det ER kæmpestort.

Søren Møller, teaterchef, Fredericia Teater

- Intet gør mig gladere end, at vi skal lave den første produktion at The prince of Egypt sammen med Søren Møller og Fredericia Teater. Deres seneste opsætning, Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical, har blot bekræftet min tillid til, at det er her vi har de absolut bedste forudsætninger for at udvikle forestillingen, siger Stephen Schwartz til Fredericia Teater.

Diluckshan Jeyaratnam spiller hovedrollen som Moses, mens Ramses bliver spillet af henholdsvis Lars Mølsted og amerikanske Jason Gotay, der blandt andet havde Broadway-hovedrollen som Peter Parker i 2011-opsætningen af Spider-Man Turn Off the Dark. 

Læs også Kom med bag om musical-successen i Fredericia

Musicalens instruktør er Stephen Schwartz’ søn, Scott Schwartz, der tidligere har instrueret Broadway-opsætninger som Golda’s Balcony og Jane Eyre. Endelig bliver forestillingen koreograferet af Sean Cheesman, der i løbet af sin karriere har arbejdet med ikoner som Michael og Janet Jackson, Prince og Britney Spears samt koreograferet musicals på West End og i Berlin.

Intet gør mig gladere end, at vi skal lave den første produktion at The prince of Egypt sammen med Søren Møller og Fredericia Teater.

Stephen Schwartz, komponist

- Jeg glæder mig helt vildt til at dele denne fantastiske forestilling med resten af Danmark og resten af verden. Jeg er stolt over at kunne præsentere et decideret internationalt cast – og størstedelen af de dygtige kræfter fra Danmark. Det ER kæmpestort, siger teaterchef på Fredericia Teater, Søren Møller.

Forestillingen har premiere med engelsk tale fredag aften – og derefter premiere på dansk den 17. april. Du kan købe billetter og læse mere om besætningen på Fredericia Teaters hjemmeside.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden