Lovende dansk optakt til VM i atletik

Danmarks seks deltagere ved handicap-VM i atletik - bl.a. 17-årige Daniel Wagner Jørgensen, Vejle - er klar til konkurrencerne i New Zealand.

Danskerne har vist lovende resultater ved eet træningsstævne i Christchurch.

Her stod kuglestøderen Jackie Christiansen og sprinteren fra Vejle dog over. Vejle-løberen, som er ben-amputeret efter et uheld i gymnastik, måtte melde fra, fordi han havde lidt feber. Det vil dog ikke holde ham ude til VM'et.

Vejle-løber er førsk i aktion

Og Daniel Wagner Jørgensen får lov at lægge ud efter åbningsceremonien i dag. Første mand i startblokkene søndag kl. 11.17 (lørdag kl. 23.17 dansk tid) er den kun 17-årige Daniel Wagner Jørgensen. Han debuterer i VM-sammenhæng og skal løbe 200 m.

- Målet er i første omgang at nå i finalen, selv om 200 m ikke er den unge løbers livret. Holder nerverne, så skal Daniel nok være klar til finalen mandag, hedder det fra Dansk Handicap-Idrætsforbund.

Fakta

Den danske trup til VM i atletik for idrætsudøvere med et handicap i New Zealand består af seks udøvere, en løbeguide/landstræner og to øvrige landstrænere. VM-konkurrencerne foregår fra den 21.-30. januar 2011. VM bliver det største i stævnets historie med deltagelse af over 1000 atleter fra mere end 70 nationer. 
Læs mere på den officielle hjemmeside: http://www.ipcathleticsworldchamps.com/ og se live-tv fra konkurrencerne på www.paralympicsport.tv

Den danske trup består af:
?Jackie Christiansen, Tranbjerg
Deltager i kuglestød og diskoskast og er en klar medaljekandidat i begge discipliner. Jackie er forsvarende paralympisk mester og verdensmester i kuglestød i klasse F44.
?Mikael Krarup Andersen, Århus
Deltager i 800 meter, 1500 meter og 5000 meter i klasse T11. Mikael, der er blind, har gode muligheder for en topplacering i 800 og 1500 meter.
?Ronnie Jensen, Århus
Ligger p.t. nummer 5 på verdensranglisten i diskos i klasse F37, men med muligheder for medalje. Dog bliver det et tæt kapløb, da der er mange om buddet.
?Bo Rocatis Larsen, bosiddende i Malmø
Spydkaster, klasse F 42. Nr. 6 på verdensranglisten, men mangler noget i forhold til de bedste, så han skal overgå sin personlige rekord, hvis han skal blande sig med de allerbedste. Det er dog ikke umuligt.
?Daniel Wagner Jørgensen, Vejle
Overbensamputeret sprinter i klasse T42 på kun 17 år. Bliver spændende at følge, da han ikke er langt fra de bedste trods sin unge alder.
?Ebbe Blichfeldt, bosiddende i Notwill, Schweiz
Kørestolsracer i klasse T 54 ? er med på maratondistancen og på 1500 meter. Ebbe er flyttet til Schweiz, hvor han træner med verdens bedste kørestolsracere, og VM bliver hans første rigtige test ved et stort internationalt stævne.