TV der bevæger dig

Lovløsheden skal stoppes ved Binderup Strand

02:57

1 af 2

I to sommerhusområder ved Grønninghoved og Binderup Strand er der blevet udbygget, ombygget og tilbygget uden at spørge om lov. Nu vil Kolding Kommune etablere lov og orden.

I årevis har sommerhusejerne mere eller mindre gjort, hvad de ville. Sommerhusejerne har bøjet eller helt ignoreret bygningsreglementerne i cirka 300 sommerhuse. Det har betydet, at husene nogle steder ligger rigtigt tæt og sine steder er bygget sammen. Men det skal der nu gøres noget ved.

- Vi har set eksempler på huse der simpelthen ligger så tæt som overhovedet muligt. Og det bliver altså en brandfælde, hvis der opstår ild og dermed er der også menneskeliv på spil og skal vi også se at få styr på, siger Poul Erik Jensen, formand for Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune.

Men kommunen understreger, at det kommer til at forgå i ro og orden. Kommunen vil ikke rykke ind med store maskiner og rive ned, men vil i stedet i fælleskab forsøge at få gjort Grønninghoved og Binderup Strand til et mere lovligt og sikre sted at opholde sig. Det gøres blandt andet ved hjælp af ny lokalplaner.

De er netop sat i høring og vil blive vedtaget efter sommeren.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden