TV der bevæger dig

Lovpakke skal hjælpe rocker-plagede kommuner

03:09

I Kolding blev flere af byens tatovører tidligere på året afpresset af rockere.

1 af 2

Regeringen præsenterede idag en ny rocker og bandepakke, der giver både politi og kommuner bedre muligheder for at begrænse rockernes kriminalitet. Det efter ønske fra flere rocker-plagede kommuner, hvoriblandt er Kolding.

De nye initiativer forhindrer ikke, at der kommer rockerborge - men det er et skridt i den rigtige retning, mener SFs retsordfører Karina Lorentzen, der er valgt i Kolding.

Regeringens bandeudspil indeholder både tiltag om hårdere straffe og skærpede rettigheder for udgang og prøveløsladelse til fængslede bande- og rockermedlemmer.

Derudover lægges der også op til at give de involverede myndigheder - herunder kommunerne - flere værktøjer til at forebygge bandekriminalitet. Der er dog ingen nye lovgivningstiltag mod etableringen af rockerborge i villakvarterer, fordi det vil kollidere med grundloven, forklarede justitsminister Morten Bødskov tidligere tirsdag.

Dden nye rocker- og bandepakke kommer bl.a. fordi flere kommuner har efterspurgt bedre muligheder for at ramme rockerne

I Kolding blev flere af byens tatovører tidligere på året afpresset af rockere. Det fik borgmester Jørn Pedersen (V) til at besøge Folketingets

retsudvalg med et ønske om at bruge planloven til at forhindre rockerborge - men det er altså ikke en del af de nye initiativer.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden