Lufthansa aflyser Billund-fly

Lufthansa aflyser en lang række flyafgange fra bl.a. Billund Lufthavn onsdag, torsdag og fredag på grund af pilotstrejke

Lufthansa aflyser op imod 3.800 flyvninger i løbet af denne uge. Det sker som følge af den varslede pilotstrejke, som 5.400 medlemmer af fagforeningen Vereinigung Cockpit vil gennemføre fra den 2. april ved midnat til og med fredag den 4. april.

Det rammer også afgange fra danske lufthavne, hvor 45 afgange er aflyst.

Er dit fly blevet aflyst, kan du få returneret din billet eller få den booket om helt frem til den 30. september, oplyser flyselskabet. Det kræver dog, at billetten er booket inden den 28 marts.

- Se alle aflyste Lufthansa-afgange fra Danmark her