Lufthavn vil være dansk-tysk

Sønderborg Lufthavn vil skifte navn til Sønderborg Flensborg Airport i håb om at tiltrække kunder syd for den dansk-tysk grænse.

Lufthavnen i Sønderborg har et opland på en million mennesker, hvoraf 40 procent er tyskere.

- Planen om at gøre lufthavnen dansk-tysk er politisk godkendt i Sønderborg og Flensborg, og vi er nu i gang med at udvikle nye ruter, siger direktør Anders Sørensen til Flensborg Avis.

Han kan ikke sætte navn på de nye destinationer, men det er især ruter til Norden, som er på ønskelisten.

Lufthavnen vil i løbet af sommeren fremlægge de mere håndfaste planer.

Foreløbig vejrer det slesvig-holstenske flag i lufthavnen.