Luksushotel må ikke bruge stjerner

Hotel Comwell Kellers Park i Brejning må ikke længere reklamere med sine fem stjerner. Det sker efter, at kæden bag hotellet, Comwell A/S, har meldt sig ud af brancheorganisationen Horesta.

Det er Horesta, som står for uddelingen af stjerner. Derfor må hotellet ikke bruger Horesta-stjernene i f.eks. annoncer, skriver vafo.dk.

Det samme gælder Comwell Kongebrogården ved Middelfart.

Comwells koncerndirektør Preben Nesager er utilfreds med, at Horesta alene står for at uddele stjerner til hotellerne:

- Det er helt ude af trit med et moderne samfund, der hviler på fri konkurrence. I øvrigt tror vi, at hotellerne også fremover vil blive bedømt af vore kunder. Til forskel fra tidligere bedømmer kunderne os på TripAdvisor og lignende medier. Og de søger hinandens meninger. Frem for at se efter stjerner, der tildeles efter helt forskellige kriterier fra land til land, siger Preben Nesager til Standby.dk.