Afbrændingen skal forhindre, at heden springer i skov. Træerne såer sig selv, og hvis de ikke fjernes, vil de langsomt kvæle lyngen og de andre planter, som er karakteristiske for lyngheden.
For 50 til 100 år siden sørgede husdyr for at holde heden i god stand. Dyrene afgræssede heden, og den blev også slået, så bønderne fik vinterfoder.
Bønderne brændte dog også heden af, da ung lyng har større foderværdi end den gamle.
I dag indgår heden ikke i landbruget, så næringsstofferne bliver ikke fjernet. Tværtimod kommer der hele tiden kvælstof til jorden via luften. Kvælstof-indholdet i luften har været stigende de senere år.
Derfor har lyng det svært på mange heder.
Mange insekter, planter, fugle og dyr har leve- og yngleplads på heden. De vil forsvinde sammen med heden, hvis den ikke plejes.
Afbrændingen sker kontrolleret. Det vil sige, at kun mindre stykker bliver brændt af ad gangen.
Allerede til sommer kommer den nye lyng op.
Naturstyrelsen står for hedeplejen.
