TV der bevæger dig

Lynhurtige Kevin Mensah skifter til Esbjerg

Kevin Mensah trykker her Esbjergs træner Niels Frederiksen i hånden. Foto: Esbjerg fB

Den 23-årige offensive Kevin Mensah skifter fra Viborg til Esbjerg fB på en treårig kontrakt. Det skriver Esbjerg fB torsdag aften på deres hjemmeside.

Kevin Mensah, der har ghanesiske rødder, fik debut som 17-årig i 2009. Han glæder sig nu over skiftet til klubben i Superligaen.

- Efter at have prøvet kræfter med Superligaen følte jeg, at tiden var inde til at tage næste skridt til en klub, hvor jeg kan videreudvikle mig. Jeg ser Esbjerg som den bedste mulighed for at nå op på et højere niveau. Klubben spiller fodbold med et internationalt snit, og både fysisk, teknisk og taktisk er det et niveau over, hvad jeg har været vant til. Esbjerg tilbyder hele pakken, så jeg både fodboldmæssigt og menneskeligt kan udvikle mig. Jeg har haft en fantastisk tid i Viborg, og nu er tiden inde til at komme videre, siger Kevin Mensah til efb.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden