TV der bevæger dig

Lyshåret røvers specielle frisure er politiets bedste spor

Beboerne i Hjortebrovej i Haderslev, er utrygge efter indbrud og røveriforsøg, siger beboerformand Paul Ravn til TV SYD..

En beskrivelse af en lyshåret røver med en lidt speciel frisure er politiets bedste spor i efterforskningen af to røveri-forsøg mod ældre i Haderslev mandag aften.

En lyshåret ung mand med halvlangt hår, som var redt til venstre.

Det er indtil videre politiets bedste spor i politiets intense  efterforskning af et forsøg på røveri, som to kvinder på 74 og 83 år mandag aften ved 21-tiden var udsat for i deres ældreboliger, der ligger ved siden af Plejecenter Humletoften på Hjortebrovej i Haderslev.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, der har bud opå, hvem det kan være, siger siger Preben Westh, der er leder af lokalpolitiet i Haderslev til TV SYD.

De to overfaldne kvinder beskriver røverne som "unge danske mænd" omkring de 20 år. De tre røvere var maskerede, men ikke nok til helt at  sløre deres udseende og de talte dansk.

Ud over den lyshårede røver med den halvlange venstre-redte frisure, beskrives den anden af gerningsmændene  som høj og slank. Han var iført mørkt tøj og havde også en mørk hue over ansigtet. Den tredje røver er der ikke beskrivelse af.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden