TV der bevæger dig

Lystfisker kæmper for fiskeriet på Vejle Havn

01:52

Lystfiskeri stort set umuligt efter terrorsikring på Vejle Havn. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen

Michael Døssing kæmper for at få ændret reglerne for lystfiskeri på Vejle Havn efter terrorsikring. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen

1 af 4

Efter terrorsikring af Vejle Havn, er det blevet rigtig svært at være lystfisker. Det har fået en vejlenser til at fare i blækhuset og klage til byrådet.

Michael Døssing fra Vejle kæmper for at få Vejle Havn genåbnet for de mange lystfiskere, som dagligt har fanget fisk fra havnekajerne.

Han mener, at Vejle Havns terrorsikring har gjort lystfiskeri stort set umuligt.

Efter terrorsikringen af havnen kan man nemlig kun fiske fra havnens inderbassin, Honnørkajen, og ingen andre steder.

Det er slet ikke godt nok, siger Michael Døssing til TV SYD. Det går jo især ud over de der ikke har bil. De kan ikke køre andre steder hen.

Havnens dybe vand er et rigtigt godt fiskevand. Her kommer der mange flere fisk end der gør ude langs kysterne.

Derfor har Michael Døssing skrevet et åbent brev til politikerne i Vejle Byråd, hvor han opfordrer dem til, at få lavet en ny handleplan for havnen, så der kan være plads til både lystfiskeri og at havnen sikres så det stadigt er muligt at drive erhvervshavnen.

 

- Det har kunnet lykkes i andre danske havne, så hvorfor så ikke også på Vejle Havn, fortæller Michael Døssing.

- Man kan måske åbne havnen de perioder hvor der ikke er skibe i havnen der kræver den særlige ISPS-sikring. Eller måske bare områder af havnen hvor der ikke er skibe. Man kan måske også give adgangskort til de lystfiskere der gerne vil besøge havnen, så har man kontrol over hvem der kommer på havnen.

Byrådsmedlem for DF og bestyrelsesformand for Vejle Havn Folmer Kristensen siger lørdag til TV SYD at han vil have undersøgt de juridiske muligheder for at give bedre adgang for bla. lystfiskere.

Michael Døssing anderkender at kan koste havnen penge, hvis de også skal servicere lystfiskere. Men det vil også være godt for havnens image at lukke op for byens borgere, siger han til TV SYD.

 

01:03 Luk video

 

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden