Lystfiskernes store dag

Danmark har flere end 700.000 lystfiskere. Mange af dem var ude at fiske i dag. Det er nemlig Lystfiskeriets Dag i dag.

I anledning af dagen var der omkring 50 arrangementer:

Alt fra familievenligt hyggefiskeri efter skaller, aborrer og gedder over hardcore laksefiskeri efter store 20-kilos laks til begyndervenlige fisketure efter den grønbenede hornfisk.

Danmarks Sportsfiskerforbund står bag Lystfiskeriets Dag, og forbundet har en bagtanke med dagen: De håber, at rigtigt mange kommer igang med hvad forbundet kalder "verdens bedste hobby".